
Flakhaven



Flakhaven
Et historisk vartegn i hjertet af Odense
Flakhaven er en af Odenses mest ikoniske pladser, beliggende mellem byens rådhus og den imponerende Domkirke. Pladsen fungerer som samlingspunkt for utallige fantastiske arrangementer, herunder den populære Odense Blomsterfestival og H.C. Andersen Festivals, og er et centralt omdrejningspunkt for byens liv.
På denne eftertragtede adresse finder vi den historiske ejendom, Flakhaven 1, som i århundreder har været en vigtig del af Odenses bybillede.
En ejendom med en rig historie
Flakhaven 1 har i omkring 144 år fungeret som bankbygning, blandt andet som hjemsted for Danske Bank i mange år. I ejendommens kælder findes stadig velbevarede, smukke bankbokse, der vidner om bygningens tidligere funktion.
Den arkitektoniske perle er tegnet af den lokale arkitekt C. Lendorf, som også stod bag Odense Rådhus. Ejendommen er opført i en smuk renæssancepræget paladsstil, der gør den til et unikt vartegn midt i byen.
Cityhuset overtager Flakhaven 1
I dag er Flakhaven 1 ejet af Cityhuset, og vi har en vision om at bringe mere liv til pladsen og skabe de perfekte rammer for spændende erhvervslejere – alt sammen med respekt for bygningens historie. Siden overtagelsen har vi blandt andet restaureret facaden med nye elegante døre- og vinduespartier, inspireret af bygningens oprindelige udseende. Ændringerne fremhæver bygningens historiske detaljer og gør den til en endnu større fryd for øjet.
Nye lejere bringer nyt liv til Flakhaven 1
Drewsens Spisehus og Bang & Olufsen
Den 2. juli 2021 åbnede Bang & Olufsen og Drewsens Spisehus deres fælles oplevelseshus i Flakhaven 1. Med eksklusivt design og nøje udvalgte detaljer skaber de en luksuriøs kundeoplevelse, der harmonerer perfekt med bygningens historie og placering.
Bang & Olufsen fremhæver, at bl.a. den korte afstand til letbanestoppet på Thriges Plads gør Flakhaven til den ideelle placering. Derudover ser de bygningens arkitektur og beliggenhed som en perfekt ramme for deres vision om at tilbyde kunderne en enestående oplevelse.
Carl Hansen & Søn
Den 1. november 2021 fik Flakhaven 1 endnu en eksklusiv lejer, da den danske møbelproducent Carl Hansen & Søn rykkede ind. Deres nye butik præsenterer ikoniske møbelklassikere i elegante omgivelser, der understreger kvalitet og tidløst design.
Perchs The – det seneste skud på stammen
Flakhaven 1 har også budt velkommen til den nyeste lejer, Perchs The, som nu sætter sit præg på den historiske ejendom. Perchs The bringer en verden af kvalitets-te og en unik, æstetisk butiksoplevelse til hjertet af Odense. Med deres elegante sortiment og passion for te supplerer de vores øvrige lejere på smukkeste vis og bidrager til ejendommens eksklusive atmosfære.
En ejendom, der forener historie og fremtid
Flakhaven 1 er mere end en bygning; det er et levende kapitel i Odenses historie, der fortsætter med at forny sig og begejstre.
Skal du også leje en del af Flakhaven 1 med én af Odenses absolut bedste placeringer? Så har vi fortsat ledige erhvervslejemål. Se vores ledige lejemål længere nede på siden.

Læs mere om vores andre projekter her
Gå på opdagelse og læs meget mere om vores unikke renoveringer, udvidelser, opførelser og ombygninger.
Mangler du svar på et spørgsmål?
Udfyld formularen nedenfor. Herefter vil vi tage kontakt til dig hurtigst muligt. Du kan også ringe til os inden for vores åbningstider på tlf. 66 14 54 85