• Cortex Field
Da vores projekt i Cortex Lake har været en kæmpe succes, har vi besluttet os for at bygge yderligere 133 nye lejligheder i Cortex Park. Denne gang bygger vi i Cortex Park Øst. Vi har kaldt projektet for Cortex Field, da ejendommen ligger ud til skønne grønne arealer, cykelsti og hestefold. Ejendommen stod klar d. 1. juni 2023.
Lejlighederne minder utroligt meget om vores eksisterende lejligheder i Cortex Lake, som stod færdige i sommeren 2020 og blev lejet ud i løbet af ingen tid. Cortex Field er ligeledes fuldt udlejet og vi har nu fokus på udlejningen af Cortex Wood, som står klar til januar 2024.
Cortex Field består af 2-værelses lejligheder på mellem 46 m² – 66 m² og få 3-værelses lejligheder på mellem 61 – 69 m².
Som noget helt særligt, får vores lejere i Cortex Field (og Cortex Wood) eksklusiv adgang til ejendommens fitnesscenter – endda helt gratis! Vi er ikke gået på kompromis med udstyret i fitnesscenteret. Det er indrettet med omtanke og i samarbejde med et professionelt team der har mange års erfaring indenfor branchen.
De nye lejligheder er, ligesom vores eksisterende boliger i Cortex Lake, indrettet med smukke moderne flisebadeværelser med bl.a. stort rainshower bruserhoved, spejl med back-light og vaskemaskine/tørretumbler. Derudover er der isat smukke hvide højglans HTH-køkkener i lejlighederne med alt i hårde hvidevarer samt indbygget Sound-Unit højtaler, så du kan høre dine yndlingssange, eller podcasts alt imens du kokkererer. Alle lejlighederne har walk-in closet og udgang til egen altan eller terrasse! Vi har desuden lagt de smukkeste lyse fyrretræs plankegulve i alle lejemålene og naturligvis med gulvvarme i alle rum.
På ejendommens 2. sal finder du den fedeste tagterrasse, som alle lejerne i ejendommen kan benytte sig af. Her kan du tilbringe de lune sommerdage med vennerne og i midten af det hele, danner ejendommen ramme for et hyggeligt gårdmiljø med cykelparkering og forskellige opholdsområder. Der er også installeret elevator i alle opgange, så det nemt kan betale sig at bo på 3. eller 4. sal.
Cortex Field er fuldt udlejet, men du kan stadig nå at få en lejlighed i Cortex Wood. Du kan tilmelde dig Åbent Hus i Cortex Wood HER, eller på mail cortex@cityhuset.dk for tilmelding.
Hold dig opdateret HER eller på vores Instagram/Facebook: cortex_cityhuset