Om os

Cityhuset er et privat- , erhvervs– og boligudlejningsfirma, der tilbyder et bredt udvalg af attraktive lejemål i Odense. Vores ejendomme udmærker sig ved at have den bedste beliggenhed i Odense, uanset på om du er på jagt efter en ny bolig eller et nyt erhvervslejemål.

De første ejendomme blev opkøbt i 1980 og herefter steg porteføljen langsomt. I dag kan vi være stolte af at være i besiddelse af 2500 bolig – og erhvervslejemål, primært beliggende i Odense City.

Kongensgade, Vestergade og ikke mindst Vintapperstræde er beliggenheder vi er stærkt repræsenteret i, og derfor kan vi være dig behjælpelig, hvis du er på udkig efter et erhvervslejemål, også med AAA beliggenhed.

Vi er også stolte af at kunne tilbyde velindrettede butikslejemål i Danmarks største lokale center, nemlig Tarupcentret. Tarupcentret rummer 55 butikslejemål og 600 gratis parkeringspladser. Tarupcentret har i 2016 fået indrettet nye toiletter, samt amme– og puslerum, og planer om udvidelse af centret er på tegnebrættet.

 

Er du istedet på jagt efter en ny bolig, tilbyder vi lejligheder i alle størrelser og prisklasser. Vi har alt fra studievenlige lejligheder til store herskabs lejligheder i størrelser fra 25 – 250 m². Prisniveauet varierer fra kr. 2.000,- til kr. 20.000,- pr. måned ekskl. forbrug.

Cityhuset har i 2020 opført 181 nye lejligheder i Odense City og i Cortex Park. Vi har opført ialt 27 herskabelig lejligheder i Jernbanehuset, hvor der her er renoveret med respekt for detaljerne, så de gamle herskabslige udtryk er blevet bevaret. Herudover har vi omdannet flere erhvervslejemål til både store og små studievenlige lejligheder. I 2020 blev vi også færdige med endnu et af vores store byggerier, Cortex Lake, som er tæt beliggende på SDU og det nye super sygehus. Alle 149 2-værelses lejligheder stod indflytningsklar d. 1. juni og allerede 2 måneder efter, var alle lejligheder udlejet.